I midten af 1700 tallet kom slaveri og slavehandel under angreb fra kvækere (et samfund af kristne), og metodister (et kristent kirkesamfund) og fra nogle af oplysningstidens filosoffer.

Forslaget om forbud mod slavehandel var alle dog ikke helt enige i. Der stod store økonomiske interesser på spil i Storbritannien, da det var deres skibe der på dette tidspunkt transporterede mere end halvdelen af den amerikanske slaveimport.

Der var omkring 2 millioner slaver der stadig blev eksporteret fra Afrika efter 1810 i Cuba og Brasilien. I 1863 rapporteredes der sidste gang om slavetransporter og slaveri var nu forbudt.

Selve slaveriet ophævede Storbritannien i 1833, som først fik virkning i de vestindiske kolonier fra 1834. Sverige fulgte efter i 1846, Frankrig i 1848, den danske generalguvernør Peter von Scholten erklærede på eget initiativ slaveriet for ophørt i Dansk Vestindien. I 1823-54 ophævedes slaveriet i de fleste nye spanskamerikanske stater. I USA blev slaveriet i 1865 forbudt ved lov. I Puerto Rico og Cuba skete afskaffelsen først i 1872-73 og 1886. I 1885 var der over 1 million slaver i Brasilien.